Charles Petersen om Otto på Parisutställningen 1892
"Vi komme nu till Fotograf Otto's udstilling. Uden at kunne tage Kampen op med Sin Forgjaenger, hvad Massevirkning angaar, forekommer hans Fotografier os dog at vaere de aller yppersta paa hele Udstillininge. Naar man engang har set hans Billeder, vil man kunne kjende en "Otto" iblandt hundrede andre, hans Fotografier ere trods deres store Originalitet praegede af den störste Ensartethed; det er lyse, livlige Billeder, oftest Damer i hel Figur, uden den kjedelige forstyrrende fotografiske Baggrund, som i Forbindelse med regelrette traditionelle Stillinger gjör f. Ex. mange tyske Fotografier saa flove. Uden i ringeste Maade at blive affekteret, lader han sine Modeller indtage tilfaeldige naturlige Stillinger, som han med sit sikkre Öje og sin raffinerede Smag altid er vis paa at foerene med den störste Skönhed. Da Charmen ved disse Billeder i övrigt ikke kan beskrives, men maa ses, skulle vi indskraenke os til att omtale sex legemstore Fotografier, saa fuldkomne som vel er taenkeligt; de er indrammade i at forgyldt Sjaermbraedt i Rokokostil. Billederne af en Dame i Karnevalsdraegt, en Harpespillerske, en lille Pige ved en Baenk, og en Dreng, der laener sig til en kaempestor kinesisk Vase, ville sen gaa os af Minde. Vi förstaa, at Otto nu er den berömteste af Paris's store Fotografer".
Fotografisk Tidskrift 1892
Fotografisk Tidskrift 1892
Herman Hamnqvist om Otto på Parisutställningen 1900.
"OTTO, som, om ej för annat, så för sin svenska härkomst, torde vara känd här, hade en till antalet kolossal samling porträtt, kolbilder, öfverförda på porslin. Poseringen var bra och i många fall både elegant och karaktäristisk, men belysning, kopiering och retusch ganska tvifvelaktiga. Jag gjorde äfven en titt i hans atelierlokal, belägen 6 tr. upp vid Place de la Madeleine; däruppe var allt klädt i fotografier, väggar, tak, jag hade så när sagt golf, voro infattade med porslinsstrimlor, bärande liknande små, illa kopierade kolbilder, hvarmed hans exposition var öfversållad. Själfva ateliern, med dess ynkligt små proportioner, skulle nog inte falla oss, mer utrymmebortskämda fotografer, i smaken.
En annan svensk, ALBIN, väckte min förvåning, att han kunnat komma till rykte utan någon vidare framstående förmåga."
Fotografisk Tidskrift september 1900
Herman Hamnqvist var överlag kritisk till Parisfotograferna. Han hörde själv till utställarna. Han och Lars Larsson fick guldmedaljer, Frans G Klemming en silvermedalj.
En annan svensk, ALBIN, väckte min förvåning, att han kunnat komma till rykte utan någon vidare framstående förmåga."
Fotografisk Tidskrift september 1900
Herman Hamnqvist var överlag kritisk till Parisfotograferna. Han hörde själv till utställarna. Han och Lars Larsson fick guldmedaljer, Frans G Klemming en silvermedalj.